Jeg er vild med disse skønne håndfarvede og plantefarvede garnkvaliteter


Jeg er begyndt at sværge mere og mere til håndfarvet og hjemmefarvet garn. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide det eksisterende garn, garnbutikkerne og forhandlerne, men det er mega spændende med alle dem, der er begyndt at farve garn.

Det hele startede vel egentlig med Guld, der begyndte at plantefarve garn for en del år siden, og så har det taget om sig. Men mange har også været igang længe før som fx min kreaveninde, men Guld har virkelig fået promoveret især det plantefarvede garn.

I øjeblikket er jeg ret vild med garn fra Fredsmindeunikadesign, Uldogco  samt garnet, som min skønne kreaveninde Frau Putz laver under et endnu ikke offentliggjort garnmærke.

Fredsmindeunikadesign og Uldogco har jeg mødt gennem Knitwork, hvor vi alle deltog i Knitworks julemarked i december 2017. Jeg købte noget garn fra Fredsmindeunikadesign, som jeg er igang med at designe et sjal ud af.

Uldogco har jeg et samarbejde igang, hvor jeg er igang med at designe noget med deres garn. Det er noget til lidt større børn, men stadig lidt af en hemmelighed. Der vil være release til Pop-up shop i Knitworkbutikken i april måned.



Husk at du kan tilmelde dig hæklekursus her: http://knitwork.dk/haekleundervisning-for-oevede/

Populære indlæg